
Batteritilstand på iPhone
Åbn Indstillinger → Batteri → Batteritilstand (på nyere iOS: Batteritilstand og opladning). Under "Maksimal kapacitet" ser du, hvor meget batteriet kan rumme i forhold til da det var nyt.
På iPhone 15 og nyere kan du også se antallet af opladningscyklusser under Indstillinger → Generelt → Om. Står der en besked om, at batteriet skal serviceres, er det et klart tegn på, at det er slidt.
Batteritilstand på Samsung Galaxy
Åbn appen Samsung Members, vælg Support og derefter Telefondiagnosticering, og tryk på Batteristatus. Her ser du, om batteriet er normalt eller svagt.
På nyere Galaxy-modeller kan du også finde oplysninger om batteriet under Indstillinger → Batteri.
Hvornår skal batteriet skiftes?
Et godt pejlemærke er, når den maksimale kapacitet er omkring 80 % eller lavere. Så kan telefonen slukke ved 20-30 % strøm, blive langsommere eller skulle lades flere gange om dagen.
Er bagsiden bulet, eller sidder skærmen løst, kan batteriet være svulmet. Stop med at oplade telefonen, og få batteriet skiftet hurtigst muligt.
Sådan får du et nyt batteri
Vi skifter batteriet hjemme hos dig eller på arbejdet, typisk på under en time. Se priserne for alle modeller under iPhone batteriskift og Samsung batteriskift.
Til iPhone kan du vælge et originalt Apple-batteri eller et billigere OEM-batteri. Læs om forskellen i guiden om "Ukendt del" på iPhone.
Spørgsmål og svar
Hvad er en god batteritilstand?
Over 80 % er normalt. Under 80 % vil du typisk mærke kortere batteritid, og så giver et nyt batteri som regel en tydelig forskel.
Hvorfor kan jeg ikke se batteritilstanden i procent?
På iPhone kan procenten mangle, hvis batteriet ikke er et originalt Apple-batteri. Telefonen viser i stedet en besked om batteriet.
Bliver telefonen hurtigere med et nyt batteri?
Ofte, ja. Et slidt batteri kan få iPhone til at skrue ned for ydelsen for at undgå, at den slukker. Med et nyt batteri får den fuld ydelse igen.
Få hjælp på din adresse.
Fortæl os din model og hvad der driller. Vi kommer ud til dig i hele Danmark.
Gå til booking